Bakkene under Nordager

Husmandskontragt,

Husmannskontrakt på plassen Bakkene under Nordager, side 1 (Opplandsarkivet avd. Valdresmusea)For Knud Halvordsen paa Pladsen Bakkene under Gaarden Nordager.
I følge Bestemmelser i § 1 i Lov af 24de September 1851 har undertægnede Eier af Gaarden Nordager oprættede Kontragt med Knud Halvordsen angaaende Brug og Beboelse af Pladsen Bakkene paa følgende Vilkaar:

Pladsens Grændser er som gammelt Indhægnet hvad innejordet angaar. Forøvrigt følger Slaateland i Hjem aasen Anrudbakkene og Anrudlien samt en Del Fintopslaat norden for Kinn.

Til Pladsen er følgende herligheder: Gjærdefang, Brendeved og Bygningstømmer, alt efter Jordrotens anvisning Nødsel af Løv og Bar, avvikes uden fremtidig skade og efter Anvisning.

Afgiften af Pladsen betales paa den Maade, at Husmanden forretter 3 Tre Uger Slaat, 3 Tre Maal Skur 1 En Uge Vaar og 1 en Uge høstarbeide samt 2 To Spd i Pænge alt aarlig og skal dette udføres naar Jorddrotten forlanger Det.
Videre skal Husmanden være forpligtet til med den i § 6 i den Citerede Lov omhandlende Indskrænkning, i egen Person, strax efter Tilsigelse at forrette overanførte arbeid.

Fæstet af Pladsen har Husmanden Erholt af sine Forældre og efter Husmandens død eller frasigelser tilfalder Pladsen under Gaarden igjen mod Erstatning for alt annæt Arbeide efter Forlig eller uvillige Mends skjøn.
I lige Maad har Knud Halvordsen Fæstet Pladsen Navarskøv til Brug og benytelse paa Levetid og paa følgende Conditioner

Til Pladsen hører Jordestykke Navarskøv samt Slætet Dybedal.

Afgiften af denne Pladsen er 3, Tre, Uger at slaa 6, sex, maal at skjære 1 en Uge Vaar og 1 en Uge Høst arbeide (…) Husmanden er forpligtet at arbeide til Hvær Tid Jorddroten forlanger for en dagløn af  8 Skilling Daglig men derfor undtag er dag aanne lidet  Forøvrigt For saavel Jordroteten som Husmanden at hælde seg  efter modstaaende Kontrakt om Pladsen Bakken i enhver henseende.

Fæstet paa Pladsen forbrydez i alle De i § 10 i Lov af 24de September 1851 omhandlende tilfælder.

Husmannskontrakt på plassen Bakkene under Nordager, side 2 (Opplandsarkivet avd. Valdresmusea)Disse Vilkaar Vedtager jeg Knud Halvordsen i alle Dele til Opfyldelse og Efterlevelse. af dette Dokument beholder Husmanden en Konsept der enslydende er udstedt.
Nordager 15 April 1861
                        Knud Halvordsen Bakkene m.f.P
                        Nils G Nordager
Til Vitterlighed om Underskriften saavel om at Kontraktens  Indhold er I Partene bekjendte:

Vidne
N. Strand

Knud Knudsen
Aavaakseie m.f.p

Aar 1878, den 24de August Tinglyst med Extrathinget for Valders Sorenskriveri, behørig extraturet og protokollert i Pantebog No 15  Hvilket atterseres:
        Underskrift

Opplandsarkivet avd. Valdresmusea (usikker transkribering er markert med (?) eller (...))

 
 
 

Arbeidsplikt

Arbeidsplikt har alle husmenn. Frem til 1851 kunne hele husmannsfamilien ha arbeidsplikt på gården. Plikten er ofte en del av leien for plassen. I kontrakten som skrives mellom bonden og husmannen står hvor mye som er pliktarbeid på gården. I tillegg kan bonden kreve at husmannen jobber for ham i travle perioder. Dette arbeidet er da vanligvis betalt.

Faredag

Faredag (Flyttedag) Brukes ofte i forbindelse med oppsigelse fra plassen. Det er to faredager i året, sommerdag 14. april og vinterdag 14. oktober.

Favn

Favn er lengdemål som brukes i forbindelse med vedhogst. En favn er ca. 1,8 meter.

Husmannskontrakt

Husmannskontrakt blir inngått mellom bonden og husmannen og beretter om hvilke plikter og rettigheter husmannen har. Lovverket krevde skriftlig kontrakt, men selv da var det mange som ikke inngikk skriftlige avtaler. En av grunnene kunne være at mange fortsatt ikke kunne skrive og lese. I tillegg var det ønskelig, men ikke noe absolutt krav, med tinglysning av kontrakten. Det var heller ikke noe kontrollapparat som så til at avtalene ble inngått skriftlig. Kontraktene kan ha forskjellige navn, så som fæstekontrakt og husmandsseddel. De tidligste benevnes ofte Fæste- eller Bygsel-Sedler.

Innerster

Innerster søker husrom på gården, eventuelt hos en husmann. De eier ikke annet enn det de går i og bor sjeldent på samme sted lenge om gangen. Mange levde av tigging og almisser.

Leilending

Leilending er en fri mann og har nokså lik status som bonden, men eier ikke jorden han driver selv. Han betaler leie for gården og har plikter (eks. vedlikeholdsplikt), men ikke arbeidsplikt. Rettighetene hans er langt bedre enn husmannens.

Livstidsfeste

Livstidsfeste betyr at husmannen ikke kan sies opp fra plassen med mindre han bryter vilkårene i kontrakten. Dette ble en lovfestet rett med loven av 1851 for husmenn som selv hadde ryddet plassen. Retten gjaldt for husmannen og konen, ikke barna.

Mæling

Mæling er ofte brukt i forbindelse med angivelser av mengde som skal slås under innhøsting (slått). En mæling er ca. fem mål.

Matrikulert gård

Matrikulert gård er en gård som er ført inn i et offentlig register, som oftest med utgangspunkt i skattlegging av gårdene.

Industrialisering

Industrialisering kalles den prosessen hvor et samfunn gradvis går fra manuelt til automatisert og maskinelt arbeid. I Norge skjedde denne forandringen i annen halvdel av 1800-tallet. Mindre behov for menneskelig arbeidskraft i jordbruket førte til at arbeidere flyttet til byene og tok arbeid i de nye fabrikkanleggene. Mange utvandret også til Amerika.

Pengehusholdning

Pengehusholdning er i motsetning til naturalhushold, et økonomisk prinsipp hvor penger blir brukt til å handle med. Dette medfører også at samfunnene oftest ikke er selvforsynte, men basert på å handle med andre samfunn for å skaffe det man trenger.

Naturalhusholdning

Naturalhusholdning vil si at et samfunn selv produserer det som trengs for å opprettholdes. Slike samfunn er ofte basert på jordbruk, jakt og fiske. Byttehandel er da en mulighet for å skaffe seg ting man trenger men ikke selv produserer.