Nerstuen under Stumlien i Biri

Plasseddel fra Nerstuen under Stumlien 1825.


Jeg underskrevne Haavel Larsen Stumlien har til mine huusfoik Peder Eriksen og hans kone Kari Larsdatter bortsat til dem en Jordvei, som bestaar af fire mæhling paa hvilke dem selv skal oprydde og bygge paa, og en Indhægning ovenfor Haavelsæterveien, som bestaar af 6 Mæhling, samt at de skal have Rættighed til at andlaægge et Stykke Jord nordenfor den Lykke paa hvilke de skal bygge.

Dette ska huusfolkene have paa deres Livstid, eller saalænge de kan svare til Gaarden Stumliens Opsidder aarlig at slaa 15 Mæhling og skjære 5 Maal, som tager sin begyndelse fra l4de April 1826.

Men naar de formedelst Alderdom eller Svaghed ei selv kan slaae disse 15 Mæhling og kan svare de forudnævnte Afgifter, da skal de have Rættighed til at betale med 1 ort og 6 skilling for hver Mæhling.

Huusfolkene skal have den fornødne Brændeved og det behøvende Bygnings-virke Lii Husets opbyggelse og Vedligeholdelse. Den fornødne Brændeved skal de tage af tør Skog udenfor Wismundselven efter anvisning af Gaardbrugeren.
Huusfolkene skal have Frihed til at have sine Kreature 2 Dage i hver Uge saalænge de forer dem i Hjemmarken, og 1 dag hver Uge naar de fore dem udenfor Elven, samt hver søndag.

Alt forbenævnte forbinder os til paa begge sider at holde efterretteligt hvilke under vore Hænder samt 2de til Vitterlighed.

Stumlien den 23de Mai 1825.

Haavel Larsen m.f.P    Peder Eriksen    Kari Larsdatter

Til Vitterlighed:                 Hans Larsen Dahl                                 Hans Eriksen Ødegaarden

(Seddelen er avskrevet av Bjørn Herberg, og trykt i Birid-Blad nr. 18/1998. Gjengitt med tillatelse av forfatteren.)

 
 
 

Arbeidsplikt

Arbeidsplikt har alle husmenn. Frem til 1851 kunne hele husmannsfamilien ha arbeidsplikt på gården. Plikten er ofte en del av leien for plassen. I kontrakten som skrives mellom bonden og husmannen står hvor mye som er pliktarbeid på gården. I tillegg kan bonden kreve at husmannen jobber for ham i travle perioder. Dette arbeidet er da vanligvis betalt.

Faredag

Faredag (Flyttedag) Brukes ofte i forbindelse med oppsigelse fra plassen. Det er to faredager i året, sommerdag 14. april og vinterdag 14. oktober.

Favn

Favn er lengdemål som brukes i forbindelse med vedhogst. En favn er ca. 1,8 meter.

Husmannskontrakt

Husmannskontrakt blir inngått mellom bonden og husmannen og beretter om hvilke plikter og rettigheter husmannen har. Lovverket krevde skriftlig kontrakt, men selv da var det mange som ikke inngikk skriftlige avtaler. En av grunnene kunne være at mange fortsatt ikke kunne skrive og lese. I tillegg var det ønskelig, men ikke noe absolutt krav, med tinglysning av kontrakten. Det var heller ikke noe kontrollapparat som så til at avtalene ble inngått skriftlig. Kontraktene kan ha forskjellige navn, så som fæstekontrakt og husmandsseddel. De tidligste benevnes ofte Fæste- eller Bygsel-Sedler.

Innerster

Innerster søker husrom på gården, eventuelt hos en husmann. De eier ikke annet enn det de går i og bor sjeldent på samme sted lenge om gangen. Mange levde av tigging og almisser.

Leilending

Leilending er en fri mann og har nokså lik status som bonden, men eier ikke jorden han driver selv. Han betaler leie for gården og har plikter (eks. vedlikeholdsplikt), men ikke arbeidsplikt. Rettighetene hans er langt bedre enn husmannens.

Livstidsfeste

Livstidsfeste betyr at husmannen ikke kan sies opp fra plassen med mindre han bryter vilkårene i kontrakten. Dette ble en lovfestet rett med loven av 1851 for husmenn som selv hadde ryddet plassen. Retten gjaldt for husmannen og konen, ikke barna.

Mæling

Mæling er ofte brukt i forbindelse med angivelser av mengde som skal slås under innhøsting (slått). En mæling er ca. fem mål.

Matrikulert gård

Matrikulert gård er en gård som er ført inn i et offentlig register, som oftest med utgangspunkt i skattlegging av gårdene.

Industrialisering

Industrialisering kalles den prosessen hvor et samfunn gradvis går fra manuelt til automatisert og maskinelt arbeid. I Norge skjedde denne forandringen i annen halvdel av 1800-tallet. Mindre behov for menneskelig arbeidskraft i jordbruket førte til at arbeidere flyttet til byene og tok arbeid i de nye fabrikkanleggene. Mange utvandret også til Amerika.

Pengehusholdning

Pengehusholdning er i motsetning til naturalhushold, et økonomisk prinsipp hvor penger blir brukt til å handle med. Dette medfører også at samfunnene oftest ikke er selvforsynte, men basert på å handle med andre samfunn for å skaffe det man trenger.

Naturalhusholdning

Naturalhusholdning vil si at et samfunn selv produserer det som trengs for å opprettholdes. Slike samfunn er ofte basert på jordbruk, jakt og fiske. Byttehandel er da en mulighet for å skaffe seg ting man trenger men ikke selv produserer.