Grafferhaugen under Graffer i Sør-Fron

Opplandsarkivet avd. Maihaugen A-00221, nr. 596 Grafferhaugen under Graffer i Sør-Fron 9.3.1856
Mellom Gudbrandsdalen Pantebok 2a

Den under Chefsgaarden Graffer beliggende Plads Grafferhaugen kaldet – som Johannes Hanssen hidtil har brugt, men som han nu ønsker at fraflytte, overlades herved Anders Hansen Blegen til Brug og Benyttelse paa 1 Aar fra 14de Aprilk 1856 paa følgende Vilkaar:

1. Huusmanden tilstædes Vaar og Høst at havne sine egne Kreature  Kjør og Faar i Haugen ved Laugen, naar Gaardbrugeren havner sine egne Kreature .der.

2. De Pladssen tilhørende Huse samt Gjærder forpligter Huusmanden sig til ved Fratrædelsen at aflevere i aabodsfri Stand.

3. Huusmanden forpligter sig til at yde Iver  Grafferhaugen det Føderaad, han hidtil har oppbaaret, bestaaende i Huusrum, 1 Kofødsel, 1½ Tønde Byg, ½ Tønde Poteter og 1 Bismerpund. Salt.

4. Huusmanden svarer mig i Afgift 14 – fjorten - Spdr., der oparbeides i Gaarden saaledes:
      a  for 1 Maal Ager at skjære  betales ham 24 sk.,
b. en Mælimg Slaat 24 sk.,
c. for en Sommerdag fra 14/4 til 13/10 16 sk.,
d. for en Vinterdag fra 14/10 til 13/4 8 sk..

5. Hva der ei maatte være oparbeidet den 14de April 1857 betaler de med Penge.

6. Huusmanden forpligtes til naarsomhelst – dog med den i Lov af 24de September 1851 § 6 omhandlede Indskrænkning – efter Tilsigelse at fremmøde til Arbeide i Gaarden mod at erholde den ovenfor fasrsatte Betaling 16 sk. for en Sommerdag og 8 skill. for en Vinterdag – og om Maal og Mæling sættes de 24 sk. for samme.

7. I Skuur- og Høaannen tilpligtes Huusmanden at skaffe et Fruentimmer eller en Mandsperson til at skjære 6 Maal – og til at rage, et Fruentimmer i 8 – otte – Dage, hvorfor Huusmanden godtgjøres 10 sk. pr. Dag og for Skuren 24 sk. pr. Maal.

8. Fæstet forbrydes i alle de i Lov af 24de Septenber 1851 § 10 omhandlede Tilfælde.

9. Han maa ikke tillade Nogen at opholde sig paa Oladsen uden mit Samtykke.

Disse Vilkaar vedtager jeg Anders Hansen Blegen i ale Dele til Opfyldelse og Efterlevelse. Af dette Document er udfærdiget 2de eenslydende Exemplarer, hvoraf vi hver have 1.

Graffer den 9 Marts 1856.  Georg Rosenvinge. Anders Hanssen Blegen m: i: P:
Til Vitterlighed: Johannes Hansen m: i: P:  Kari Erlandsdatter m: i: P:

 
 
 

Arbeidsplikt

Arbeidsplikt har alle husmenn. Frem til 1851 kunne hele husmannsfamilien ha arbeidsplikt på gården. Plikten er ofte en del av leien for plassen. I kontrakten som skrives mellom bonden og husmannen står hvor mye som er pliktarbeid på gården. I tillegg kan bonden kreve at husmannen jobber for ham i travle perioder. Dette arbeidet er da vanligvis betalt.

Faredag

Faredag (Flyttedag) Brukes ofte i forbindelse med oppsigelse fra plassen. Det er to faredager i året, sommerdag 14. april og vinterdag 14. oktober.

Favn

Favn er lengdemål som brukes i forbindelse med vedhogst. En favn er ca. 1,8 meter.

Husmannskontrakt

Husmannskontrakt blir inngått mellom bonden og husmannen og beretter om hvilke plikter og rettigheter husmannen har. Lovverket krevde skriftlig kontrakt, men selv da var det mange som ikke inngikk skriftlige avtaler. En av grunnene kunne være at mange fortsatt ikke kunne skrive og lese. I tillegg var det ønskelig, men ikke noe absolutt krav, med tinglysning av kontrakten. Det var heller ikke noe kontrollapparat som så til at avtalene ble inngått skriftlig. Kontraktene kan ha forskjellige navn, så som fæstekontrakt og husmandsseddel. De tidligste benevnes ofte Fæste- eller Bygsel-Sedler.

Innerster

Innerster søker husrom på gården, eventuelt hos en husmann. De eier ikke annet enn det de går i og bor sjeldent på samme sted lenge om gangen. Mange levde av tigging og almisser.

Leilending

Leilending er en fri mann og har nokså lik status som bonden, men eier ikke jorden han driver selv. Han betaler leie for gården og har plikter (eks. vedlikeholdsplikt), men ikke arbeidsplikt. Rettighetene hans er langt bedre enn husmannens.

Livstidsfeste

Livstidsfeste betyr at husmannen ikke kan sies opp fra plassen med mindre han bryter vilkårene i kontrakten. Dette ble en lovfestet rett med loven av 1851 for husmenn som selv hadde ryddet plassen. Retten gjaldt for husmannen og konen, ikke barna.

Mæling

Mæling er ofte brukt i forbindelse med angivelser av mengde som skal slås under innhøsting (slått). En mæling er ca. fem mål.

Matrikulert gård

Matrikulert gård er en gård som er ført inn i et offentlig register, som oftest med utgangspunkt i skattlegging av gårdene.

Industrialisering

Industrialisering kalles den prosessen hvor et samfunn gradvis går fra manuelt til automatisert og maskinelt arbeid. I Norge skjedde denne forandringen i annen halvdel av 1800-tallet. Mindre behov for menneskelig arbeidskraft i jordbruket førte til at arbeidere flyttet til byene og tok arbeid i de nye fabrikkanleggene. Mange utvandret også til Amerika.

Pengehusholdning

Pengehusholdning er i motsetning til naturalhushold, et økonomisk prinsipp hvor penger blir brukt til å handle med. Dette medfører også at samfunnene oftest ikke er selvforsynte, men basert på å handle med andre samfunn for å skaffe det man trenger.

Naturalhusholdning

Naturalhusholdning vil si at et samfunn selv produserer det som trengs for å opprettholdes. Slike samfunn er ofte basert på jordbruk, jakt og fiske. Byttehandel er da en mulighet for å skaffe seg ting man trenger men ikke selv produserer.