Arlistuen under Arlien i Fåberg

Opplandsarkivet avd. Maihaugen A-00221: Husmannskontrakter Nr. 812: Arlistuen v/Arlien i Fåberg dat. 14.6.1864
(Sør-Gudbrandsdal pantebok nr. 19, tinglest 29.7.1865)

No 12 Thinglæst Husmandsseddel

Fra Simen Arlien til John Johnsen og Kone, om Brugen af Pladsen Arlistuen, dat.:14de Juni 1864 saal.:
I det Tilfælde af Pladsen Arlistuen under Gaarden Arlien i Faaberg overdrages til Beboelse og Brug af John Johnsen og hans nuværende Kone paa bege deres Levetid faar en aarlig Afgift stor: 7 Spd, siger syv Speciedaler, hvilken oparbeides efter alminnelig Huusmans Taxt, nemlig:
A. 16, er sexten Skilling for at skjære et Maal og 12, er tolv Skilling for at slaa en Mæling og forøvrigt pligtig til 5 Dages Arbeide i Ugen.
B. Husmanden betales med 4 Skillng pr. Dag fra 14de October til 14de April og 85 pr. Dag fra 14de April til 14de October.
C. Kvindemenneskearbeide skal præsteres 10 – ti Dage i Slaataanden paa ovenstaaende Afgift paa benævnte Plads faar 4 Skilling pr. Dag.
D. Men (?) om Verten er tiltrængt Arbeide er Husmanden faarpligtet til at betale ovenstaaende Afgift med Poinge.
E. Det paalige Husmanden at holde Huse og Jorden i forsvarlig Stand.
F. Faanøden Gjærdefangst skal Husmanden have Ret til at tage i Gaardens Hage eller Inmark. Husmanden skal tage Brænde i Gaarden Skaugstøke paa Kjølen, men i Tilfælde af at det ei lod sig gjøre at tilveiebringe faarnøden Brænde fra bemeldte Udmark, da har Husmanden Ret til at tage Lit i Gaardens Hage eller Inmark om Føret ei tillader al Kaame til bestemte Udmark. Husmanden skal have Ret til Havnegang faar Kalv og gris om saameren og Høst og Vaar faar Samtlige Kreature. Til Husenes Reparationer tages paa same Sted som Brændefangst.
Arlistuen den 14de Juni 1864.
John Johnsen
Simen Arlien
Til Vitterlighed:
Ole J. Moen
Engebret Olsen
med ført Pen

 
 
 

Arbeidsplikt

Arbeidsplikt har alle husmenn. Frem til 1851 kunne hele husmannsfamilien ha arbeidsplikt på gården. Plikten er ofte en del av leien for plassen. I kontrakten som skrives mellom bonden og husmannen står hvor mye som er pliktarbeid på gården. I tillegg kan bonden kreve at husmannen jobber for ham i travle perioder. Dette arbeidet er da vanligvis betalt.

Faredag

Faredag (Flyttedag) Brukes ofte i forbindelse med oppsigelse fra plassen. Det er to faredager i året, sommerdag 14. april og vinterdag 14. oktober.

Favn

Favn er lengdemål som brukes i forbindelse med vedhogst. En favn er ca. 1,8 meter.

Husmannskontrakt

Husmannskontrakt blir inngått mellom bonden og husmannen og beretter om hvilke plikter og rettigheter husmannen har. Lovverket krevde skriftlig kontrakt, men selv da var det mange som ikke inngikk skriftlige avtaler. En av grunnene kunne være at mange fortsatt ikke kunne skrive og lese. I tillegg var det ønskelig, men ikke noe absolutt krav, med tinglysning av kontrakten. Det var heller ikke noe kontrollapparat som så til at avtalene ble inngått skriftlig. Kontraktene kan ha forskjellige navn, så som fæstekontrakt og husmandsseddel. De tidligste benevnes ofte Fæste- eller Bygsel-Sedler.

Innerster

Innerster søker husrom på gården, eventuelt hos en husmann. De eier ikke annet enn det de går i og bor sjeldent på samme sted lenge om gangen. Mange levde av tigging og almisser.

Leilending

Leilending er en fri mann og har nokså lik status som bonden, men eier ikke jorden han driver selv. Han betaler leie for gården og har plikter (eks. vedlikeholdsplikt), men ikke arbeidsplikt. Rettighetene hans er langt bedre enn husmannens.

Livstidsfeste

Livstidsfeste betyr at husmannen ikke kan sies opp fra plassen med mindre han bryter vilkårene i kontrakten. Dette ble en lovfestet rett med loven av 1851 for husmenn som selv hadde ryddet plassen. Retten gjaldt for husmannen og konen, ikke barna.

Mæling

Mæling er ofte brukt i forbindelse med angivelser av mengde som skal slås under innhøsting (slått). En mæling er ca. fem mål.

Matrikulert gård

Matrikulert gård er en gård som er ført inn i et offentlig register, som oftest med utgangspunkt i skattlegging av gårdene.

Industrialisering

Industrialisering kalles den prosessen hvor et samfunn gradvis går fra manuelt til automatisert og maskinelt arbeid. I Norge skjedde denne forandringen i annen halvdel av 1800-tallet. Mindre behov for menneskelig arbeidskraft i jordbruket førte til at arbeidere flyttet til byene og tok arbeid i de nye fabrikkanleggene. Mange utvandret også til Amerika.

Pengehusholdning

Pengehusholdning er i motsetning til naturalhushold, et økonomisk prinsipp hvor penger blir brukt til å handle med. Dette medfører også at samfunnene oftest ikke er selvforsynte, men basert på å handle med andre samfunn for å skaffe det man trenger.

Naturalhusholdning

Naturalhusholdning vil si at et samfunn selv produserer det som trengs for å opprettholdes. Slike samfunn er ofte basert på jordbruk, jakt og fiske. Byttehandel er da en mulighet for å skaffe seg ting man trenger men ikke selv produserer.